abbvielogo_preferred_black-01

Skrevet af i kategorien Nyheder.

Abbvie er et internationalt firma, der laver udstyr til medicinalindustrien, og Mette Terp Høybye var i sensommeren inviteret ind af firmaets danske afdeling for at give andre perspektiver på interaktionen mellem menneske og apparat.

Selvom man arbejder indgående med noget, som er rettet mod patienter i dagligdagen – i dette tilfælde en pumpe til parkinsonpatienter – kan det være givende for tænkningen og arbejdsprocessen at få andre vinkler på, hvad der sker.

I tilfældet med Abbvie var de ansatte bl.a. glade for den indsigt, at man kan se pumpen, der doserer medicin til parkisonpatienten, som en social aktør i patientens liv. For det vil netop ofte være patientens oplevelse, at ’nogen er flyttet ind’.

”Jeg holdt et foredrag for Abbvie om medicinsk teknologi og devices som social aktør. Vi kaldte det “Når pumpen flytter ind – medicinsk teknologi som social aktør,” og det var spændende at opleve, hvordan de nye perspektiver satte ny tænkning i gang blandt allerede ovenud kompetente folk. Sådan kan vi alle have brug for et boost fra en anden faglighed for bedre at lyse den sti op, vi går ad,” fortæller Mette Terp Høybye.

Blotlagde forskel på tro og viden

Medical Affairs Manager Sisse Trautner, der havde intiveret Mette Terp Høybye til dagen, melder om stor tilfredshed blandt medarbejderne. De fik nemlig værdifulde indsigter med sig, som kan bruges direkte i det daglige arbejde.

”Vi fik en indsigt i måden, vores produkt opleves på, som ingen i teamet havde på trods af mange års arbejde og erfaring. Den analytiske indsigt i patientens verden blotlagde forskelle på, hvad vi tror, patienten tænker, og hvad patienen reelt tænker. Det er det, antropologien kan, og det er en stor værdi i en organisation som vores, fordi det hjælper os til bedre at navigere i forhold til produktudvkling og –implementering,” forklarer Sisse Trautner.

Efter foredraget har der været gang i diskussionerne, og Mette Terp Høybye er blevet inviteret til at hjælpe organisationens sygeplejersker med nogle af de samme indsigter i den nærmeste fremtid.

”Vi taler med andre ord stadig om den dag og om Mettes pointer,” siger Sisse Trautner.

Se mere om Abbvie her:

http://www.abbvie.dk/

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *